Skip to main content

Den Nye Uniform

Vi bruger spejderuniformen som et tegn på fællesskab og på kvalitet. Folk vi møder på gaden, har en holdning til hvad der er “indeni” – hvad vi indeholder. Uniformen er med til at skabe en forhåbentlig positiv profil.

Vi bruger uniformen:

  • På spejderlejre
  • Ved flaget.
  • Til andagter og gudstjenester.
  • Ved møder og arrangementer udenfor spejderhyttens rammer

Reglementeret spejderuniform er den grønne skjorte og det røde tørklæde. Uniformen kan både bæres i og uden for bukserne. Det er op til den enkelte, hvad der passer bedst. Tørklædet rulles pænt og sættes udenpå skjortens krave (det er ikke et slips, men et spejdertørklæde). Det er en spejderuniform, med hvad der til hører af særpræg og ikke andet – den skal helst ikke ligne et fastelavnsris.

Når uniformen ikke er i brug, på en alt for varm sommerdag i lejren, under pioneringsarbejde eller ved bålmaden, anvendes tørklædet eventuelt alene.

Her er et link til en uniformsreglement for den nye uniform, så du kan se, hvor de forskellige mærker skal sidde: Uniformsreglement – den nye uniform